Gele negle

Alt om de mest populære kunstige negle

Kunstige negle er mere moderne end nogensinde før. Mange kvinder vælge at få lavet negle for at skabe et feminint look. Dem med lange, slanke negle bliver betragtet med misundelse af dem med almindelige, naturlige negle.

Naturlige negle ofte underkastet en travl hverdag, hvor de i høj grad slides og medtages af gøremål som opvask, havearbejde, tøjvask og meget, meget mere. I disse tilfælde vil de naturlige negles beskyttelse blive nedslidt, og neglene vil have større tendens til at knække, flosse, blive gullige eller generelt bare grimme og kedelige at se på.

Nogle ønsker at gøre deres naturlige negle flotte og feminine og lægger derfor ofte ny neglelak på den naturlige negl, men også denne behandling er opslidende for neglene og kan starte en ond cirkel, hvor de naturlige negle bliver så grimme nedenunder neglelakken, at de i endnu større omfang bliver dækket af neglelak. Andre ser bort fra neglelakken og kigger i stedet i retning af kunstige negle.

Til en rimelig sum penge kan man nemlig få lavet smukke, kunstige negle, med en stærk og lang holdbarhed. I neglesalonerne kan man således finde mange tilbud på kunstige negle. Nogle af neglene produceres af en særlig akrylmasse og kaldes akryl negle, mens andre laves af gele og kaldes gele negle.

Fælles for neglene er, at man både kan få dem lavet professionelt i en salon, men man kan også investere i remedier således, at man kan gøre det selv. Størstedelen vælger imidlertid at få lavet de kunstige negle i salonen – uanset om det er gelenegle eller akrylnegle.

 

Kunstige negle
Gele negle

Hvordan laver man gele negle?

Gelenegle består som nævnt af en gelemasse, som lægges på neglen og dermed udgør den kunstige negl. Når man får lagt gele negle, sker det igennem en procedure, som vil blive beskrevet nedenfor. Første trin er naturligvis, at hænderne og neglene bliver vasket, sådan at der ikke kan sætte sig noget snavs og skidt i geleen, da dette forringer resultatet både i forhold til udseende, men i allerhøjeste grad i forhold til holdbarheden, da geleen lettere slipper den naturlige negl, hvis der sidder skidt.

Dernæst tager negleteknikeren en såkaldt buffer, som er en særlig slags fil, og filer neglene, så det naturlige lag af neglefedt fjernes, da dette ligeså forringer holdbarheden, hvis det ikke bliver fjernet. Fedtet, der er blevet filet af bliver efterfølgende fjernet med en væske, Gel Wipe, som fjerner overskydende snavs og smuds og også undervejs sørger for, at neglene hele tiden er rene.

Dernæst udvælger negleteknikeren de grundnegle, eller også kaldet negletipper, der passer til de enkelte negle. Denne proces er forskellig fra person til person og fra negl til negl, da alle fingre har forskellige udformninger og dermed forskellige negleformer. Det kræver naturligvis et stort udvalg af negletipper.

Negletipperne limes efterfølgende fast på den enkelte negl, en ad gangen og meget sirligt. Når neglene er tørre og sidder fast, kan man klippe tipperne til i den længde og form, man ønsker. Dernæst kan man med en fil udligne en eventuel overgang fra tippen til den naturlige negl.

Neglen toppes derefter med en masse, der hedder primer,  som fjerner fedt og gør neglen mere ru, så den geleen bedre kan få fat. Nu er neglen så klar til, at geleen bliver påført, hvilket skal gentages tre gange. Geleen pensles på fra neglebåndet ud til spidsen og tørres under et UV-lys. Derefter benyttes Gel Wipe til at fjerne overskydende gele. Dernæst gentages processen to gange, førend neglen påføres en top coat på, som lufttørrer.

Afslutningsvis kan negleteknikeren behandle neglen med en plejende olie, for at neglene bliver sundere og stærkere og på den måde holder længere. Dette resultat holder typisk i omkring tre uger, hvorefter man kan vende tilbage til salonen og få en opfyldning, så afstanden mellem neglen og neglebåndet, som er vokset ud i mellemtiden, kan udfyldes med ny gele.

Hvorfor betale for gelenegle, når man kan lave dem selv?

Når man selv vil lave gelenegle, er processen faktisk den samme som ovenstående. Det kræver altså et omfattende arsenal af negleudstyr, før man kan begynde at lave sine kunstige negle selv. Som nævnt ovenfor er et af de essentielle trin, at man skal finde de negletipper, der passer til ens fingre. Dette kræver et næsten uoverskueligt udvalg, da man skal bruge op til ti forskellige slags for at lave ti kunstige negle.

Når man finder ud af, hvilke slags man skal bruge, kan man naturligvis blot købe dem for fremtiden, men det kræver en periode med det store prøveudvalg, hvor en stor del efterfølgende vil gå tabt.

Desuden kræver det, at man investerer i et typisk ganske omkostningsfuld startkit, som består af primer, topcoat, gele, negletipper, gel wipe, buffer og ikke mindst en UV-lampe, som er helt essentiel for, at man kan tørre geleen.

Er man imidlertid indstillet på at investere i dette startkit, er man klar til at kaste sig ud i projektet. Det kræver en omfattende træning at skabe et flot, ensartet resultat, når man laver sine egne gele negle.

Dels fordi det er en besværlig proces, der kræver øvelse, dels fordi man kun på den ene hånd kan lave neglene med sin favorit arbejdshånd. Er man eksempelvis højrehåndet, vil man typisk hurtigere kunne lære at lave et flot resultat på sin venstre hånd, mens resultatet på højre hånd i længere tid vil efterlade meget at ønske. Der er derfor ingen tvivl om, at det kræver gåpåmod og tålmodighed at lave sine kunstige negle selv, ligesom det indebærer en høj førstegangsinvestering.

Hvis man ser bort fra disse overvejelser, er det værd at bemærke, at gelenegle i langt højere grad egner sig til gør det selv-projekter, end akrylnegle gør. Akrylmassen hærder nemlig hurtigere, og man skal derfor handle hurtigere. Gelemassen størkner først, når det kommer i uv-lyset, og man har derfor rig mulighed for at rette geleen til af flere omgange.
Med disse tanker in mente kan man konstatere, at det er en smagssag, om man ønsker at lave sine gelenegle selv hos en professionel, ligesom man bør overveje, om det er resultatet eller processen, man vægter.

Hvis man finder stor underholdning i at træne og forbedre sine evner og samtidig lave kunstige negle, der holder i 3 ugers tid, er det oplagt at vælge gør det selv-løsningen, men er man snarere interesseret i hurtigt og sikkert at få et flot resultat, bør man vælge at få geleneglene lavet i salon.

Gele negle
Gele negle

Hvorfor vælge gele negle?

Men hvorfor overhovedet vælge gelenegle? Som nævnt ovenfor er der jo flere typer kunstige negle at vælge mellem. Også her er det en smagssag, hvad man vælger, da neglene ser meget identiske ud, hvad enten man vælger gele eller akryl. Gelenegle kan have en tendens til at variere lidt i tykkelsen og derfor nogle gange være en anelse tykkere end akrylneglene.

Geleneglene er mere fleksible end, men lige så holdbare som akrylneglene, hvilket kan være en fordel, hvis man slår neglen mod noget eller får den i klemme. Da vil man sjældnere opleve et ubehag ved gelenegle end ved akrylnegle.

Valget af negle kræver derfor overvejelser om, hvad man bruger sine hænder og negle til, og hvilke erfaringer man selv eller dem, man kender, har. I enkelte tilfælde vil negleteknikeren anbefale den ene type frem for den anden, og man kan derfor altid tage dem med på råd.